lørdag den 31. december 2011

Nytår

Kransekage hører der til. Dette var første gang jeg skulle lave kransekage, så jeg var lidt spændt.



Jeg havde ingen ringe at bage dem i, så de blev målt ud på øjemål og lagt i ringe og trykket i facon inden de blev bagt. Det jeg syntes var sværest var at putte glasur på dem. Mine hænder var ved at gå i kramper flere gange undervejs!, og jeg synes ikk det blev så pænt som jeg havde håbet.



Lidt skæv blev den, men den smagte fantastisk. Jeg havde købt fontænerne i Specialkøbmanden og de var rigtig fine.

søndag den 18. december 2011

Farvel-kage

Denne kage var et bestillingsarbejde fra min mor. Hun afsluttede en projektperiode for Medcom hvor de havde arbejdet med den nye e-journal. Og hun ville gerne have en kage med begge logoer og så noget vinter-pynt.



Kagen er en krydderkage med ingefær, lagt sammen med lemoncurd og smurt op med smørcreme med appelsinskal i.
Bogstaverne er lavet fra et print fra nettet og så skåret ud i hånden. Juletræerne er lavet efter en "how-to" jeg fandt på nettet hvor man klipper ind i en kegleformet fondant klump til det ligner et træ. Det er egentlig meget nemt, men det tager vildt lang tid. Træerne er tilsidst malet med lidt glimmer for at give dem et frosty look.



Træerne blev lavet lige i sidste øjeblik, så de nåede ikke at tørre helt op inden de kom på kagen. Derfor er nogle af dem lidt skæve.