søndag den 15. januar 2012

Kage til søs

Så blev det tid til søsters fødselsdag, og hun skulle da også have en kage. Her skulle mine nye runde udstikkere afprøves og det resulterede i en farvestrålende kage.



Igen havde jeg lige lidt for lidt tålmodighed og lod ikke fondanten tørre længe nok. Derfor er nogle af cirklerne lidt skæve. Men synes den er blevet ok. 



Kagen er en ny afprøvet chokoladekage lagt sammen med rutebilscreme. Og så prøvede jeg for første gang at smøre kagen op med 1:1 chokoladeganache, og tror aldrig jeg vil bruge andet igen. Det er så nemt at arbejde med og så smager det meget bedre end smørcremen.