mandag den 11. juni 2012

Kvaje-kage.

Kæresten spurgte om jeg ville lave en kvaje-kage for ham. Han havde været nødt til at få flyttet et praktikvejleder-møde pga Metallica-koncerten, og havde bestukket sin vejleder med kage.
Så jeg måtte igang 1½ døgn før kagen skulle bruges!
Nu var det jo til en flok multimediestuderende, aka "nørder", så det måtte selfølgelig være noget med computere.
Men nu havde jeg jo ikke så lang tid, så det blev en forholdsvis simpel computerkage.


Hvid fondant med "Windows-logoet" på toppen, blå perler rundt i kanten og en mus med ledning på toppen. Nu er de jo nørder, og der er jeg blevet belært om at så bruger man ikke en trådløs mus, for den reagerer for langsomt! Så blev man så klog!



Musen, inden den kom på kagen. Den er lavet af det overskydende kage som er smuldret og blandet med nutella og derefter formet som en mus. Den er så overtrukket med sort fondant og der er sat lidt hvid fondant på som er malet sølvfarvet bagefter. Den er lavet lidt efter fri fantasi og med en mus liggende ved siden af som inspiration.  

Kagen er en selv-opfunden chokoladekage med fyld af hindbærmousse, opsmurt med 1:1 chokoladeganache.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar